Niveau I-II

Niveau I-II er for alle. Der er plads til både den helt nye deltager og dem, der har gået til yoga før.

I løbet af en time og et kvarter arbejder vi på at blive foldet ud, styrket og afspændt. Programmet vil bestå af en blanding af meget simple øvelser og mere udfordrende klassiske yogastillinger. De simple øvelser vil være lige til at gå til og rettet mod de områder af kroppen, vi typisk udsætter for ensidig belastning i vores hverdag som for eksempel skulder og nakke. Arbejdet med de klassiske yogastillinger vil være gradueret, så der er plads til individuel tilgang.

En underliggende tråd i min undervisning er at opbygge en øget bevidsthed om egne behov, grænser og potentialer, når vi træner. Jeg håber, det kan anspore til egenomsorg udover yogatimen.

Vi slutter altid af med en afspænding, som er godgørende for både krop og sind.

Mit mål er at I som deltagere forlader træningslokalet godt brugte men samtidig med mere strøm på batterierne, end da I kom.

Lektionen er på en time og et kvarter.

Klik her for at se datoer og priser

Andre slags hold (tilbydes ikke aktuelt)

Blid Yoga

Niveau I

Niveau II

Yoga for mænd